Hvad er en valgmenighed?

Den er ikke en sekt – men en del af Den danske Folkekirke. Den bygger på det samme kristne grundlag, den har samme gudstjenesteordning som sognekirkerne, og vi synger efter Den danske Salmebog.
Der stilles de samme krav til præsten, og han står under tilsyn af provst og biskop. Dåb og vielse har samme retsgyldighed som i sognekirkerne.

Men der er forskelle vedrørende økonomi og præstevalg.
En valgmenighed er de mennesker, der på tværs af sognegrænser har valgt at tilhøre en bestemt kirke.
En valgmenighed modtager ikke støtte, hverken fra stat eller kommune. Menigheden aflønner selv præsten og vedligeholder bygninger og kirkegård.
Ved indmeldelse i en valgmenighed fritages man for kirkeskat, men betaler i stedet et medlemsbidrag direkte til valgmenigheden. I en valgmenighed vælger hele menigheden præsten ved en generalforsamling.
En valgmenigheds bestyrelse har på en række områder besluttende myndighed, og det betyder, at vejen er kort fra idé til gennemførelse.
I Odder Valgmenighed er der 6 bestyrelsesmedlemmer, som vælges for en 3-årig periode.

Fællespræg for valgmenigheder:
Det gælder for "de gamle valgmenigheder", at de fleste er oprettet på grundlag af et grundtvigsk kirkesyn, og at det synspunkt stadig skinner igennem. I kirken samler menigheden sig om gudstjenestelivet. Og med det som baggrund kan man så - uden for kirken – mødes i folkelige fællesskaber for at tolke den verden, vi lever i, og det samfund, vi er en del af.

Mange valgmenigheder er af en størrelse, der gør, at det er let for det enkelte medlem at komme til orde og at få mulighed for at opleve den tryghed og det sociale netværk, som en mindre og aktiv menighed kan give.

Og så har valgmenighederne altid søgt at være saltet i det folkekirkelige liv.

Siden er sidst opdateret: 23-11-2011