Balkon Galleriet

Arrangementer

Udstillinger

Auktion 2011

Generelt

Samarbejds-
partnere

Påskeudstilling 2010
Pakhuset og Eriksminde Efterskole


Påskeudstilling i Pakhuset

Bergliot Okkels

I huset i Boulstrup er de
2 etager fyldt med malerier,
Bergliot Bjørnson Okkels har
malet gennem et langt liv.

Det er lyset jeg skaber med
mine billeder siger hun selv.
Mine billeder hænger sammen
og i fællesskab har de et
stærkt budskab.


Påskeudstilling i Eriksminde Efterskole


Ann Kirstine Nielsen
Maleri
www.ann-kerstina.dk

Grafiker fra Fyn. Anerkendt kunstner.

Hun er repræsenteret på Fyns Kunstmuseum, og har modtaget fine priser og legater. Hun er spændende og en meget dygtig håndværker.


Birthe Rågård
Keramik

Gennem mine mange år som keramiker har jeg arbejdet med en lang række forskellige teknikker, udtryksformer og temaer. Det figurative og ofte lidt finurlige univers er et gennemgående træk i mine arbejder, hvor der også er plads til humor.


Hans Frørup
Stenhugger


Helga Hallas Bjerg
Maleri
www.helgahallasbjerg.dk

Kunst med sjæl og hjerte.
Jeg maler unikke billeder af høj kvalitet med akryl på lærred. Alle malerierne er smukt indrammede i håndlavede trærammer. Flot og sjælfuld kunst til hjemmet eller virksomheden.

Mine billeder er især inspireret af farverne i mine omgivelser, ikke blot i naturen, men også i det menneskeskabte, i bybilleder, film, foto, boliger og kunst. Farvestemninger finder jeg overalt.


Ina Olsen
Maleri

For Ina Olsen er der ikke et behov for at forklare sine billeder. Men hun kan til gengæld godt lide at høre, hvad andre ser i malerierne. Ofte er det detaljer, som hun ikke selv har tænkt på. Alle mennesker oplever subjektivt, alt efter hvad de selv har med i bagagen. Og så længe beskueren får følelsen af at opleve noget ”autentisk,” så forklarer billedet sig selv, mener hun.


Kirsten W. Johansen
Keramik

I Henne St. by tæt ved Henne Strand på Vestkysten har Kirsten Winther Johannsen placeret sin unikke virksomhed efter mange års virksomhed tidligere ved Hennebjerg.
Her fremstiller og forhandler hun sine værker, der består af såvel brugsting (f.eks. thekander, krus og skåle og ikke at forglemme hendes unikke fortolkning af fuglehuse !) som unikating.
Arbejderne er hånddrejede og hånddekorerede og der benyttes bl.a. glasurer fremstillet af forskellige træ æsker. Kirsten Winther Johannsens arbejde er holdt i farverne beige, blå og hvid og er karakteristiske ved deres stramme dekorationer. Herudover udstiller galleriet malerier, grafik, akvarel og keramik af udvalgte vestjyske kunstnere.


Pernille Reitz
Maleri
www.artgarage.dk
Torben Rysgaard
Fotografi

Rigmor Bak Frederiksen
Maleri

Jeg arbejder med tegningen og maleriet som to ligeværdige udtryksformer. Jeg er optaget af blyantens store muligheder i al dens enkelhed, og af farvernes kompleksitet og evne til selvstændigt udsagn. Arbejder mest med portræt og landskab. Vigtige rejser til Færøerne og Island, der har den store, rene natur.
Har bl.a. undervist på Tegnefagskolen på Randers Kunstskole 1991 – 2002 .

Rikke Rohde
Maleri

Rikke Rohde er uddannet fra Danmarks Designskole i København og har studeret ved Århus Kunstakademi og Taller Experimental de Gráfica i Havana. Som billedkunstner arbejder Rikke hovedsagelig med større projekter, der kommer til udtryk som vægmalerier både nationalt og internationalt. Rikke har rejst over meget af verden og har boet i længere perioder i Ghana, Rusland og Cuba. Den tætte kontakt med andre kulturer spiller en stor rolle i hendes værker. På udstillingen i Odder udstiller hun protrætter af nydanskere, se www.visuellefortaellinger.dk

Rikke har en række censurerede udstillinger på sit cv og er medlem af BKF og ProKK.

Læs mere om Rikke og se eksempler på hendes værker på www.rikke-rohde.dk og www.gripdance.org 

 
Fakta

Sted:
Pakhuset
Odder Banegård,
8300 Odder

Eriksminde Efterskole
Eriksmindevej 40
8300 Odder


Fernisering:

Pakhuset
1. april 2010
Kl. 13.00 - 17.00

Eriksminde Efterskole
Torsdag 1. april 2010, kl. 11.00


Åbningstider:

Pakhuset
Udstillingen varer fra 1. april til den 5. april 2010.
Der er åbent fra
13-17 dagligt.


Eriksminde Efterskole
Udstilling fra 1. april til den 5. april 2010
Der er åbent fra
11-17 dagligt.

Pris:
Gratis for medlemmer
20 kr. for ikke medlemmer

Webmaster: Odder Produktionsskole: Netgate@odderpro.dk